Når leg ikke bare er leg

Har du nogensinde kigget på dit barn, mens det leger? Sådan rigtigt kigget og set når barnet får øje på en vandpyt, og bare ikke kan gå videre, før det har hoppet i den. Man står ofte, som forældre og tænker (og siger): Lad os nu komme videre, vi skal skynde os lidt, for ellers kommer vi for sent. Det gør vi vel alle fra tid til anden.
Har du lagt mærke til, hvad der sker, når barnet vælger hvilke farver, det vil bruge, når det tegner, eller har du, måske bare hørt de lyde, barnet siger, når det kører med en bil rundt på gulvet.

Der er så utroligt meget læring for et barn, hver gang det foretager sig noget som helst.
Derfor er leg aldrig bare leg.


Her hos NordQ er vi vilde med leg og legetøj. Vi elsker, når børn leger og oplever verden.


Bag skærmen sidder Thomas og Kamilla. Vi overtog NordQ, i foråret 2019. Vores drøm er at lave et børneunivers fyldt med sjov og leg. Vi er vilde med leg, der giver børn læring, styrker deres sanser, rykker ved deres oplevelser, udfordrer deres motorik, samt giver dem mange timers sjov.


Derfor har vi arbejdet hårdt på at finde de helt rigtige produkter, der netop kan være med til, at give børn læring på en sjov måde.


Kamilla er uddannet pædagog samt cand.pæd.pæd.psyk. Hun har arbejdet inden for specialområdet i en årrække, og har derfor en stor erfaring inden for børns sanse, motoriske og almene udvikling.
Hendes viden bruger vi til at finde det helt rigtige legetøj, der kan støtte børn i deres udvikling, samtidig med at legetøjet skal være sjovt og med masser af legetimer i sig.


Hos NordQ er holdbarhed en stor prioritet. Vores legetøj er derfor slidstærkt, så børn kan nyde godt af det i lang tid.


Alt vores legetøj er nøje udvalgt samt testet på ægte børn indenfor kategorierne;

Er det sjovt?

Giver det mening?

Er det lærerigt?

Hvad kan barnet udvikle, når det leger med det?


Vi lægger mærke til, at når barnet udvælger farver til tegningen, så vælger barnet ud fra en følelse af “den kan jeg godt lide”, men lige netop den farve er også med til at styrke barnets øje-hånd koordination, æstetiske sans, sprog, motorik, selvværd og selvtillid. Det samme gør sig gældende, for den lyd der kommer, når barnet kører med en bil på gulvet. Her er det sprog, motorik, dybdeforståelse, rolleleg, fantasi og meget mere der kommer i spil. Dette er alt sammen med til at gøre barnet stærkere. Nårh ja, den vandpyt der, den der altid findes på et ubelejligt tidspunkt, hvor man ikke lige har fået barnets gummistøvler på. Lige netop den leg er med til at styrke barnets grovmotorik, fantasi samt at udfordre barnets følesans, (og måske også smagssansen hvis der plaskes rigtig godt til).