Filtre
Filibabba og BIBS sutter
12 produkter
Viser 1 - 12 af 12 resultater
BIBS anatomiske sutter er udviklet med henblik på at spejle mundens form, for derved at kunne aflaste barnets gane, tænder og kæbe bedst muligt. Anatomiske sutter mindsker samtidig risikoen for at barnet får skæve tænder eller et skævt bid. Det er også det man populært kalder for sunde sutter.
Hos NordQ har vi et godt udvalg af BIBS sutter str. 2. Det er den klassiske favorit som mange bruger til deres barn og som ofte også kommer på tale, når det handler om baby sutter. BIBS sutter str. 2 anbefales oftest til børn i alderen 6-18 måneder, men alligevel er det den sut, som de fleste vælger, fra deres baby er nyfødt, og som forbliver en favorit helt frem til, at barnet ikke længere bruger sut. Mange sværger til BIBS sutter som værende de bedste sutter til baby. Hos os finder du BIBS sutter i farver. Vi fører både BIBS colour sutter, BIBS Supreme sutter, BIBS Couture samt BIBS De Lux, hvilket samtidig giver dig muligheden for at vælge, om du ønsker BIBS runde sutter, flade eller buede.
De fleste er str. 2, men søger du en str. 1 fører vi også denne, samt udvalgte sutter fra Filibabba, både 0-6 måneder samt +6 måneder i flere fine farver.
Hvorfor er BIBS sutter så populære?
BIBS er et dansk mærke, der har produceret babyprodukter i mere end 40 år. Noget af det, der kendetegner BIBS, er udtrykket, der er både klassisk, skandinavisk og funktionelt, og som samtidig har barnets velbehag og udvikling for øje.
Alle BIBS produkter bliver produceret indenfor EU og betragtes som værende produkter af høj kvalitet og stor sikkerhed. BIBS sutterne kommer i et væld af farver, former og forskellige modeller.
Hvordan renser man sutter?
Selvom man instinktivt ved, at rensning af sutter må være noget nær al anden rengøring, er der alligevel mange forældre, der går med bekymringer omkring, hvordan man bedst kan sørge for den optimale løsning, når det kommer til BIBS sutter og rengøring.
Det korte svar er, at god suttehygiejne kan deles op i to faser: Rengøring af sutterne og sterilisering af sutterne.
Når der er tale om sterilisering kan man gøre det på to måder. Enten ved skoldning af sutterne eller ved en kogning.
Når du rengør BIBS sutter, og andre sutter, fungerer det på samme måde, som hvis du stod med en opvask og skulle rengøre servicet for snavs. Sutten skal vaskes med vand og sæbe. Alle former for sæbe kan bruges, så længe det er godkendt til baby. Ellers kan du også rengøre sutterne med neutralt opvaskemiddel. Vil du helst undgå sæbe, kan sutten rengøres med vand og gnides med køkkensalt. Dette egner sig også særligt godt til, når der skal renses mælkerester af, og er derfor også effektivt, hvis der skal renses sutteflasker.
Fordelen ved at give sutterne en god vask er at sutterne herefter er rene og fri for snavs. Men vil man komme bakterierne til livs, skal temperaturen over 65 grader. Derfor har sutterne godt af at blive kogt eller skoldet, så du kan være sikker på, at dit barns sutter både er fri for snavs og bakterier.
Trækker sutten vand ind?
BIBS sutter og de fleste andre sutte-mærker er alle udstyret med en ventil, som lukker luften ud af nipplen, når barnet sutter på den. Det er dette ventilationssystem, der gør at nipplen formes naturligt efter barnets mund og gane. Men ventilen er også grunden til, at vandet kan blive fanget inde i nipplen, når sutten rengøres og steriliseres. Det er dog et problem, der hurtigt kan løses ved blot at trykke på nipplen, så det ekstra vand presses ud af sutten.
Skulle der være vand i sutten, efter rengøring og sterilisering, betyder det altså ikke nødvendigvis, at sutten er i stykker, men blot at ventilen virker.
Forbliver der en smule vand i nipplen, selv efter du har klemt på den, skal du blot lade sutten lufttørre.
Hvordan skolder man sutter?
På daglig basis er det en god ide at supplere rensningen af dit barns sutter med en skoldning, så sutten bliver både ren og steril, inden dit barn skal have dem i munden. En let skoldning er fint til det daglige behov. Her hælder du kogende vand over de nyrensede sutter, og lader dem ligge et par minutter, indtil det varme vand er kommet ind i alle revner og sprækker. Herefter sutten klar til brug.
Hvordan koger man sutter?
Er det længe siden sutten har fået den helt store tur, kan det være en god ide at koge sutten. Her fyldes en gryde med vand og sættes til at koge. Når det bobler godt, puttes sutterne i og bobler med i 5 minutter. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sutter koges én gang om dagen. Det kan du også sagtens gøre, men med en baby eller flere børn i huset, kan du sagtens trøste dig med en hurtig skoldning. Når tiden er til det, kan du så give sutterne den helt store tur i gryden.
Er der tale om helt nye og ubrugte sutter, skal du altid skolde dem, inden du giver dem til dit barn.
Hvor ofte skal sutter skiftes?
En anden måde at bevare den gode suttehygiejne, er at udskifte sutterne af og til. Fordi sutter er lavet af gummi, vil det med tiden slides og få små sprækker, der kan danne grobund for bakterier.
Sutten bør derfor skiftes oftere end man lige går og tror. Dit barn bør have en ny sut hver måned. Bruger dit barn kun en enkelt sut ad gangen, vil det for nogle vedkommende endda være nødvendigt at skifte sutten 2 gange på en måned.
Filtre